Ny forældre på Skovbrynet

Vi har nogle forventninger til dig - læs dem her

Vi har nogle enkle forventninger til dig.

Det er vigtigt for os på Skovbrynet, at børn og forældre bliver godt modtaget. Derfor er det vigtigt, at du som forældre ringer og aftaler en tid med personalet inden det første besøg.

Det er også vigtigt for os at, at der er tid og mulighed for, at det nye barn og forældre kan få en snak med personalet ved opstart og at I som forældre kan få besvaret eventuelle spørgsmål, og får mulighed for at fortælle om netop jeres barn og jeres forventninger til os.

Af hensyn til det enkelte barns indkøring, indgås en aftale mellem forældre og stuens personale, så barnet får den mest hensigtsmæssige start.

Ved opstart vil personalet udlevere et "stamkort" som det er vigtigt at få udfyldt, da det er blandt andet indeholde oplysninger om "hvem må hente barnet", "telefonnumre privat og på job", "adresse" og fuldmagter m.m. hvilket er vigtig information i forbindelse med vores daglige arbejde.

Forventninger til dig som forælder

  • At du kontakter en voksen ved ankomst og afhentning. 
  • At du giver info om fridage, sygedage, ferie med videre.
  • At du læser nyheder via Tabulex (du logger på med nem-id) og eventuelle sedler der bliver sendt med børnene hjem.
  • At du deltager i forældremøder og forældresamtaler.
  • At du svarer på breve, invitationer, er opmærksom på opslag.
  • At du henvender dig til personalet, eventuelt vores Leder Mikkel hvis der er noget du er utilfreds med og også gerne når du er tilfreds med noget.
  • At du deltager i en kort samtale med os når barnet har været her 2 - 3 mdr.
  • At du venter med at bruge din mobiltelefon indtil du kommer hjem - fordi dit barn og personalet gerne vil have din fulde opmærksomhed.
Siden er sidst opdateret 9. december 2019