Hånd, fod og mundsygdom
Skovbrynet - hånd, fod og mundsygdom
Hånd-, fod- og mundsygdommen er en mild virus infektion. Barnet får blærer på hænder, fødder og i munden. Nogle børn får ganske let feber, hovedpine og er forkølet. Sygdommen varer 1 uge. Den kræver ingen behandling.
Smitte
Sygdommen er meget smitsom. Den smitter først og fremmest fra barnets afføring til hænder og derefter til andre børn, men den kan også smitte igennem luften med host og nys. Der går 3-6 dage fra barnet har været udsat for smitte, til det bliver sygt.
Tilbage til institutionen
Da sygdommen er meget smitsom, og barnet smitter lang tid før det bliver sygt, er det ikke muligt at hindre spredning af sygdommen. Typisk vil mange børn på en gang blive smittet med sygdommen. Barnet holdes hjemme indtil temperaturen er normal, og barnet kan deltage i de aktiviteter, det plejer uden at kræve særlig pasning.