Øjenbetændelse

Skovbrynet - øjenbetændelse

Mange forkølede børn får øjenbetændelse med gule klatter i øjnene. En sådan øjenbetændelse skal ikke behandles med øjendråber. I andre tilfælde kan det blive nødvendigt at dryppe barnets øjne med antibiotika.

Smitte

Øjenbetændelse er stærkt smitsom. Husk derfor at vaske hænder efter berøring af barnets øjenomgivelser. Renses begge øjne, må man bruge et rent kompres/vat til hvert øje. Barnet fører ofte betændelsen fra det ene øje til det andet.

Tilbage til institutionen

Et barn med udtalt øjenbetændelse, det vil sige kraftig pusflåd, tydelig lysskyhed og hvor det hvide i selve øjet er rødt, holdes hjemme, indtil barnet er undersøgt af lægen og evt. behandlet med øjendråber.

Det samme gælder, hvis øjenbetændelsen har varet mere end 1 uge. Der er derimod ingen grund til at holde det barn hjemme, som har en almindelig øjenbetændelse, selvom der er pusklatter i øjet.

Under tiden optræder øjenbetændelse som epidemier i daginstitutionen og er næsten ikke til at udrydde. Så kan det være nødvendigt, at barnet bliver hjemme til alle tegn på betændelse er forsvundet.

 

Siden er sidst opdateret 26. november 2018